Bag Fur Event står Marie og Kenneth. Marie kommer fra Fur og vi bor nu på Fur med vores tre børn
Vi brænder begge for de gode oplevelser i naturen hvad enten det foregår på egen hånd eller som familie
Vi tror på, at jo tættere forbundet med naturen vi mennesker er, jo mere ejerskab tager vi for at sikre gode forholde til kommende generationer.
Fur Event butikken
I 2021 lavede vi et samarbejde med Fursund Turistforening. Siden 1. januar 2022 har vi budt velkommen til øens besøgende på Stenøre 10, Fur. På adressen finder du både Fur Event og Fursund Turistinformation.
I lokalerne har vi indrettet en butik med lokale produkter fra hele Limfjords-området.
Vores søde personale står klar til at hjælpe dig. Se åbningstider nederst på siden.
Job hos Fur Event
Hos Fur Event søger vi jævnligt dygtige freelance instruktører til vores forskellige aktiviteter. Pt. søger vi bredt, så kontakt os, hvis du har nogle gode kompetencer.
Vi har gode erfaringer med at studerende i praktik hos Fur Event. Vi sammensætter et alsidigt forløb, som matcher med din uddannelse og dine ønsker og behov.
Vi tilbyder overnatning i praktikperioden ligesom du kan indgå i et setup med vores samarbejdspartnere indenfor turisme samt web-bureau.